Køb af ejendom - Advokatforbehold
Når man skal købe fast ejendom, er det meget vigtigt, at man får korrekt juridisk rådgivning.
Mange tror, at de alene behøver at få skrevet/registreret et skøde, når de køber fast ejendom, men det er ikke korrekt. Det er meget væsentligt, at man som køber ved, hvad man køber. Skødet er kun en kvittering på, at man ejer den faste ejendom, man har købt - ligesom en registreringsattest på en bil viser, hvem ejeren er.
Der er mange spørgsmål, der dukker op, når man skal købe fast ejendom:
-
Er prisen korrekt?
-
Er der mon jordforurening på grunden?
-
Hvad står der i tilstandsrapporten - og hvad betyder det?
-
Hvad står der i lokalplanen?
-
Hvilke forsikringer skal man som køber have? Og hvorfor?
Der er mange flere spørgsmål.
HESSELHOLT ADVOKATER har mange års erfaring med juridisk rådgivning inden for bolighandler, og kontorets advokater gennemgår løbende efteruddannelse. Det er vores kunders sikkerhed for en god og tryg handel. Vi yder uvildig rådgivning til gavn for vores kunder.
Hvis ejendomsmægleren ønsker, at der skal skrives under på en købsaftale, er det vigtigt, at man som køber sørger for, at der bliver indsat et advokatforbehold. Et advokatforbehold bør formuleres sådan:
”Købers underskrift på denne købsaftale er betinget af, at købers advokat kan godkende købsaftalen i dens helhed. Godkendelse skal være meddelt sælgers ejendomsmægler senest den ... dato ..., kl. 16.”
Køber får tid til at gennemgå købsaftalen med en advokat hos HESSELHOLT ADVOKATER, og advokatforbeholdet er dermed en ekstra gratis fortrydelsesret. Advokatforbeholdet giver køber mulighed for at fortryde inden for en fastsat frist, efter at købsaftalen er underskrevet.
Det er selvfølgelig vigtigt, at vi får mulighed for at gennemgå købsaftalen med kunden inden fristens udløb.
Vi sørger naturligvis for digital tinglysning af handlen.
Vi holder jævnligt gratis kurser for købere af fast ejendom: se mere
her .